Grådig kommune skyld i manglende mobildækning

En kommune hæver lejeprisen for en mobilmast med næsten 100 procent. TDC piller mobilmast ned, og efterlader en hel landsby på Sjælland, uden mobildækning.

Mobilmast, telemast, basestation

Danskerne har adgang til nogle af verdens bedste mobilnet, men ikke i en lille by på Sjælland  (Foto: TDC)

Indbyggerne i landsbyen Ørslev nær Ringsted, mangler i den grad mobildækning. Landsbyen med 681 indbyggere havde ellers fremragende indendørs mobildækning fra teleselskaberne TDC, Telenor, Telia og 3 lige indtil tirsdag i sidste uge, hvor TDC valgte at pille den lokale mobilmast ned.

Årsagen til TDCs usædvanlige træk er, at det kommunalt ejede selskab, Ringsted Forsyning, har krævet at den årlige leje af den jord, hvorpå TDCs mobilmast står, skal stige fra 26.400 kroner til 53.000 kroner. Altså en prisstigning på næsten 100 procent. Det skriver TV 2 Øst.

Rammer alle teleselskaber

Den markante stigning i lejeprisen vil TDC ikke acceptere, og teleselskabet har i stedet valgt at nedlægge mobilmasten.

TDCs mobilmast benyttes dog samtidig af både 3 og TT-netværket (Telenor og Telia). Det er standard praksis inden for telebranchen, at deles om mobilmaster, da det minimerer antallet af master. Nedlæggelsen af TDCs mast betyder, at indbyggerne i Ørslev nu må nøjes med sporadisk udendørs dækning, eller slet ingen dækning fra de tre landsdækkende mobilnet.

– “Vi er blevet stillet et ultimatum, det har været: take it or leave it, og vi kan simpelthen ikke få økonomien til at hænge sammen, hvis vi skal acceptere en fordobling af lejen,” udtaler Rasmus Avnskjold, presserådgiver hos TDC, til TV2 Øst og forsætter:

– “Der er ikke noget, vi hellere vil, end at sikre vores kunder den bedst mulige dækning. Vi undrer os bare over den fremfærd, det kommunalt ejede selskab har udvist ved at fordoble lejen, så vores økonomi ikke hænger sammen.”

Byrådspolitiker melder hus forbi

Ringsted Forsyning, der ejer grunden hvorpå TDCs mobilmast stod, ejes af Ringsted kommune, men indbyggerne i Ørslev skal ikke forvente hjælp fra byrådspolitikerne. Det er nemlig ikke Ringsted Forsyning, der er skyld i problemet, mener byrådspolitikerne.

 – “Virkeligheden er, at de har haft en favorabel aftale i 15 år. Der er en prisliste for, hvad det koster at leje en plads til en mast på Ringsted Forsynings jord. Den liste, kender de godt, men den ønsker de ikke at betale,” siger bestyrelsesformanden for Ringsted Forsyning og byrådsmedlem, Svend-Erik Jakobsen (S), til TV2 øst.

Indbyggerne i Ørslev skal således ikke forvente, at politikerne på nogen måde vil forsøge, at afhjælpe situationen ved f.eks. at give TDC nogle bedre lejepriser.

– “For så er vi med til at presse priserne ned alle mulige andre vegne, og så får TDC en endnu større fortjeneste, og det vil jeg ikke være med til. De må betale, hvad det koster, ligesom andre selskaber gør,” udtaler Svend-Erik Jakobsen.

Bekymrede beboere kan ikke ringe 112

Lejeprisen for jorden, hvorpå TDCs mast stod, er blevet inflationsreguleret hvert år siden 1997, hvor prisen var 20.000 kroner. Denne pris er altså steget til 26.400 kroner i 2012, og fremadrettet vil Ringsted Forsyning så kræve 53.000 kroner i årlig leje for mobilmasten, der giver mobildækning til 681 indbyggere i Ørslev.

TDC forventer, at det kan tage op til halvandet år, før teleselskabet har fundet et nyt sted at placere en ny mobilmast.

Flere beboere har overfor TV2 Øst udtrykt deres bekymring over den manglende mobildækning, da det i sidste ende kan være et spørgsmål om liv eller død, hvis der mangler mobildækning i en nødsituation. Andre indbyggere er derimod blevet sure på TDC, og kræver penge tilbage på grund af den manglende dækning.

Mere til historien:

Flere kommuner er tidligere blevet politianmeldt for ulovligt at presse lejepriserne på mobilmaster op, ved at koordinere og udveksle lejepriser. I sidste ende er det altid forbrugerne der må betale, når teleselskaberne pålægges flere omkostninger, så højere lejepriser vil afspejle sig direkte i de priser forbrugerne betaler for mobiltelefoni.

Det ironisk er, at mange kommuner med den ene hånd klager over dårlig mobildækning, og med den anden hånd kræver højere lejeindtægter fra de teleselskaber, som skal sørge for den forbedrede mobildækning. Et faktum som tidligere har været adresseret på Christiansborg i udvalgsmøder, holdt af den foregående vækst- og erhvervsminister, Annette Vilhelmsens (SF).

Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram